Dortmund lurer på United-flop

Ifølge Bild har Dortmund udset sig Mame Biram Diouf som afløser for Robert Lewandowski.

Mame Biram Diouf har gjort lynkarriere i Bundesligaen siden skiftet fra Manchester United til Hannover 96 sidste år. 

Alene i denne sæson står den 25-årige senegaleser noteret for 13 mål i 17 kampe, og det kan nu bane vejen for et skifte til de todobbelte mestre, Dortmund. 

Det skriver den tyske avis Bild.

Således erfarer Bild, at den tidligere United-angriber står højt på Jürgen Klopps liste over emner, der kan erstatte Robert Lewandowski, som formentlig bliver FC Bayern-spiller til sommer.  

Diouf skiftede noget overraskende fra Molde til United tilbage i 2009. 

Her nåede han dog kun fem kampe med et enkelt mål til følge, som blev sat ind i hans debutkamp mod Burnley. 

Forrige artikel

Evra: Tid til at præstere

Næste artikel

Young er tilbage

ANNONCE