Disciplineret indsats sikrede en flot sejr i Paris

Disciplin og hårdt arbejde sikrede Manchester United en flot sejr mod Paris Saint-Germain på udebane. Sæsonens første Champions League-kamp bød desuden på debut til Alex Telles.

Manchester United startede kampen mod Paris Saint-Germain med et disciplineret udtryk. Taktikken lod til at have fokus på disciplin og vente på kontra, men med modstanderens niveau og egen form i mente virkede det da også logisk. Afstemningen mellem disse elemeter lod til at give spillerne en ro og de lagde derfor ikke spillet op på et højt niveau, men forsøgte i stedet at have fokus på effektivitet. Sidste års Champions League-finalister, PSG startede omvendt heller ikke kampen med lyn og torden, men lod til at have en tålmodighed i deres spil og pressede ikke for alvor på i kampens indledning.

Kampens første chance faldt dog alligevel til hjemmeholdet, men spanske David de Gea reddede. 20 minutter inde i kampen kom United på tavlen, efter Anthony Martial fik trukket et straffespark. Bruno Fernandes, som brændte straffespark i weekendens kamp, missede på ny. Til portugiserens held afslørede VAR dog, at målmanden flyttede sig fra stregen før sparket, hvilket betød omspark. Omsparket omsatte han til mål og dermed til en 1-0 føring til United. Efter scoringen overtog PSG spillet en smule, men de kunne ikke udnytte det lille overtag. Et af svarene skal findes i at United-holdet og særligt Scott McTominay på fornuftigvis fik lukket ned for PSGs omdrejningspunkter, Kylian Mbappé og Neymar.

Til anden halvlegs start lod PSG til at have skruet et gear op og der gik heller ikke langt tid før De Gea måtte diske op med en ny flot redning. Presset fortsatte og efter 54 minutter gav det pote for hjemmeholdet. Målet var et selvmål af Martial, som på mærkværdigvis fik headet bolden i eget net efter hjørnespark. Mod slutningen af kampen var United farligst og det formåede Marcus Rashford at udnytte med en flot scoring i det 88. minut. Dermed får den nordengelske klub en flot start i denne sæsons Champions League.

Resultat: 1-2

Målscorere for United: Bruno Fernandes (22 min) Marcus Rashford (88 min)

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Startopstilling: Telles og Tuanzebe starter mod PSG

Næste artikel

Karakterer: Wan-Bissaka tackler sig til prisen som "kampens spiller"

ANNONCE