- Det kommer til at tage United to-tre år at komme tilbage på toppen

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

- Det kommer til at tage United to-tre år at komme tilbage på toppen

05 marts, 2020 - 11:10
Wayne Rooney opfordrer til tålmodighed. Ifølge Manchester Uniteds all-time topscorer skal holdet bygges op, ikke købes, hvis hans gamle klub skal tilbage på tronen af engelsk fodbold.

Wayne Rooney ©Getty

Der er fokus på Wayne Rooney forude for kampen mellem Derby og Manchester United torsdag aften. Efter 13 år i klubben forlod den engelske fighter Old Trafford i 2017 - men derfor har han stadig en holdning til sin tidligere arbejdsgiver. 

I hvert fald udtaler han ifølge Goal.com, at det kommer til at tage noget tid, før United er klar til at konkurerre med Liverpool, som lige nu er 37 point foran dem i tabellen.

- Det kommer til at tage to-tre år, tror jeg. De er nødt til at købe nogle spillere, de er nødt til at komme af med nogle spillere, siger Rooney, der dog heller ikke mener, at hundredevis af millioner af pund er opskriften på succes.

- Hvis du ser på, hvad Liverpol har gjort, og hvad Manchester City har gjort, så er det ikke bare at købe et hold, som så er direkte konkurrencedygtige. Se på Liverpool - de har bygget et hold. 

Wayne Rooney nåede at score 253 mål i sin tid i den røde trøje og blev dermed klubbens mest scorende spiller nogensinde. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.