- Det er et skuffende resultat

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

- Det er et skuffende resultat

26 november, 2015 - 00:25
Den hollandske manager var skuffet over det uafgjorte resultat mod sine landsmænd fra PSV Eindhoven.

LVG og Bastian ©Getty

United havde til aften en god mulighed for at spille sig videre i Champions League. PSV skulle besejres på Old Trafford, og så ville Louis van Gaals tropper være klar til knockout-spillet i Champions League.

Holdet spillede dog langt hen af vejen uinspirerende og formåede ikke at få scoret. Der var dog enkelte store muligheder, og det ærgrer holdets manager, at de ikke blev omsat til scoringer. 

- Det er et skuffende resultat, for jeg føler, at vi kunne have afgjort kampen flere gange særligt i første halvleg, udtalte hollænderen efter kampen ifølge The Telegraph.

- Første halvleg var på det jævne, og det blev desværre ikke bedre i anden halvleg til trods for, at jeg lavede ændringer. Ikke desto mindre gav vi kun en chance væk, men det er stadig skuffende, for nu skal vi vinde en svær kamp mod Wolfsburg.

Imod slutningen af kampen og efter slutfløjtet ytrede flere fans på stadion deres utilfredshed med holdets spil. Van Gaal kunne dog ikke sætte ord på, hvad der præcist gik galt.

- Den fulde årsag bag en præstation er altid svær at finde. Jeg er bekymret over de manglende mål, men jeg ved også, at det er noget, som kommer og går. I dag kunne vi have scoret mindst tre gange på nogle nemme chancer. Sådan er fodbold.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her