- Det er den største kamp, glem alt om City

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

- Det er den største kamp, glem alt om City

10 marts, 2018 - 11:09
Nemanja Vidic er ikke i tvivl, kampene mellem United og Liverpool er de største kampe i engelsk fodbold.

Nemanja Vidic i Inter Milan. ©Getty

Når kampprogrammet kommer om sommeren kigger de fleste efter to kampe. Hvornår kommer Liverpool til Old Trafford, og hvornår skal United en tur til Anfield. Det er ganske enkelt bare de to største kampe i løbet af sæsonen. Selv lokalopgørene mod City kommer i anden række.

Det mener ikke bare mange fans, også serbiske Nemanja Vidic er af den holdning, og den tidligere forsvarsklippe så altid frem til disse kæmpe brag mellem United og Liverpool.

- United vs City er en stor kamp i øjeblikket. Men kampene mod Liverpool er bare de største i sæsonen. Det City har præsteret i de seneste år gør de kampe mere spændende, men det er altså stadig kampene mod Liverpool som er noget specielt for mig, lyder det fra Vidic.

Nemanja Vidic spillede ofte en afgørende rolle i bragene mod Liverpool. Enten som en vigtig stopklods i forsvaret, eller ved at hive et rødt kort. Hele fire gange måtte serberen forlade banen før tid mod Liverpool, efter at være blevet udvist.

- I det første års tid eller to var jeg ikke helt klar over kampenes betydning. Jeg vidste det var stort og vi plejede at se kampene i Serbien. Men så erfarede jeg, at rivaliseringen gik tilbage i tiden og var mellem byerne, helt tilbage fra tiden med kanalerne som transportvej. Jeg læste alt om det, hvordan rivaliseringen mellem byerne tog til, og derefter hvordan de to klubber kæmpede mod hinanden, siger Vidic.

Der er kampstart på Old Trafford i dag 13.30.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 - Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk's podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford