- Det bliver en speciel genforening

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

- Det bliver en speciel genforening

08 december, 2014 - 15:36
Juan Mata glæder sig ekstra meget til at møde Koeman og Southampton i aften. Det var nemlig hollænderen, der sikrede spanierens første trofæ i Valencia.

Juan Mata har efterhånden vundet en del hæder i sin karriere, herunder både VM, Europa League og Champions League. Og på trods af ikke helt at have sikret sig en fast rolle hos Louis van Gaal, er det blevet til 10 mål i 26 kampe for Manchester United - som han kom til efter at have imponeret for Chelsea.

Inden den 26-årige midtbanespiller kom til Chelsea og brød igennem internationalt, fik han dog først sit gennembrud for spanske Valencia, hvor han spillede fra 2007 til 2011. I sin første sæson vandt han her den spanske pokalturnering - med Ronald Koeman som træner.

- Det bliver en speciel genforening, eftersom Ronald Koeman var min træner i Valencia, da jeg vandt min første titel som professionel fodboldspiller: Copa del Rey, skriver Mata på sin blog, juanmata8.com.

- Han var meget vigtig for min karriere, fordi han gav mig selvtillid og ofte gav mig spilletid, hvilket er, hvad enhver ung spiller har brug for i de tidlige år af sin karriere.

Juan Mata er noteret for 374 professionelle kampe i alt i karrieren, med 99 mål til følge.