Anthony Martial løber igen rundt blandt de franske landsholdsspillere og boltrer sig efter en længere periode, hvor han ikke var blandt landstrænerens foretrukne. Nu er han imidlertid tilbage, og Didier Deschamps ser en forbedret United-spiller.
– Han er en del af en gruppe spillere, som ikke har været med os i noget tid. Men han har med årene ændret sig på og uden for banen, han er blevet mere moden, siger den franske landstræner ifølge Manchester Evening News og fortsætter.
– Jeg har en smule ondt af ham, fordi han ikke blev belønnet med et mål (i træningskampen mod Portugal, red.), men han var meget lovende.
Anthony Martial fik godt 80 minutter i kampen mod Portugal, inden han forlod banen til fordel for Oliver Giroud. Inden da havde han leveret en meget godkendt præstation ifølge flere.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.