Defensive fejl blev dyre i Huddersfield

Et par sløje defensive aktioner i første halvleg resulterede i sæsonens første Premier League-nederlag, da Manchester United tabte med 2-1 ude mod Huddersfield.

Lørdag skulle Manchester United tilbage i aktion i Premier League, da en udebanetur hos oprykkerne fra Huddersfield ventede. Før kampen lå United på andenpladsen med to point op til City, der spillede mod Burnley samtidigt.

United havde svært ved at komme forbi Huddersfield-forsvaret, og midtvejs i første halvleg kom hjemmeholdet foran. En fejlaflevering fra Juan Mata gav Huddersfield en kontramulighed. En ripost landede hos Aaron Mooy, der sparkede Huddersfield foran.

Phil Jones var udgået med en skade før åbningsmålet, hvilket betød, at Victor Lindelöf skulle i aktion. Svenskeren kiksede dog en tilbagelægning til David de Gea efter 33 minutter, og så kunne Laurent Depoitre drible forbi United-keeperen og gøre det til 2-0.

United var i problemer og skulle bruge en kraftigt forbedret præstation for at komme tilbage i kampen. Sent i halvlegen havde United et par chancer, men hjemmeholdet holdt stand og gik til pausen med en tilsyneladende komfortabel 2-0-føring.

Mourinho sendte både Marcus Rashford og Henrikh Mkhitaryan på banen i pausen, og United pressede på for en reducering. Huddersfield stod godt defensivt, men efter 78 minutter bragte United spændingen tilbage i opgøret. Et flot indlæg af Romelu Lukaku blev pandet ind af Rashford og håbet om point levede.

Det lykkedes dog ikke at få udlignet, selvom Chris Smalling også fik en stor chance i overtiden, da United satsede det hele. Det endte med en 2-1-sejr til Huddersfield, der blev det første hold til at slå United i Premier League i denne sæson.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Startopstillingen mod Huddersfield

Næste artikel

Mourinho: United fortjente at tabe

ANNONCE