De Gea: Jeg er meget glad

David de Gea blev en af de store helte i dagens kamp mod Arsenal.

Manchester United hentede en vigtig 1-3 mod Arsenal i dagens kamp. En af de store oplevelser var David de Gea, som igennem store dele af kampen agerede levende plankeværk. Han var en lykkelig mand efter kampen. 

– Det var en meget svær kamp, så jeg er meget glad for dagens sejr. Vi scorede to hurtige mål i første halvleg, men i slutningen af de første 45 minutter mistede vi kontrollen. Det blev endnu sværere, da vi undervejs også mistede Paul (pogba red.), sagde De Gea til BBC efter kampen. 

Selvom han selv blev den store helt i kampen, så var det en vanlig ydmig De Gea, der kommenterede på sin egen præstation.

– Det var en sejr for holdet, og jeg synes, hele holdet forsvaree rigtig godt igennem hele kampen. 

Med dagens sejr er United fem point efter City på førstepladsen. City kan dog igen øge det forspring, når de spiller i morgen. 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Flot sejr over Arsenal

Næste artikel

Jesse Lingard hylder De Gea

ANNONCE