De Gea: Hårdeste periode i min tid

Manchester Uniteds målmand, David de Gea, var en tydelig skuffet mand efter dagens 1-0-nederlag til nedrykningskandidaterne fra Newcastle United.

Manchester United er i øjeblikket to point fra nedrykningspladserne i Premier League. Sådan lyder de iskolde fakta efter dagens 1-0-nederlag til Newcastle. 

En af de spillere som også har prøvet at opleve anderledes succesfulde tider i den røde trøje – Uniteds spanske målmand, de Gea – havde en kommentar at knytte til en BBC-rapporter efter aftenens opgør.

– Det er ikke acceptabelt. Ikke kun denne kamp, men hele sæsonen. Det er den sværeste tid, siden jeg kom til. Jeg ved ikke, hvad der sker. Vi kan ikke engang score ét mål i to kampe. 

De Gea havde ligeledes et par kommentarer til Sky Sports, hvor han også udtrykte sin frustration over aftenens præstation og resultat. 

– Vi skabte ingen rigtige chancer. Vi forsvarede os godt. Holdet bliver nødt til at steppe op. Vi har nogle store skader, men det er ikke en undskyldning. Vi er Manchester United, og vi er nødt til at fortsætte med at træne hårdt, kæmpe og vinde kampe. 

Der venter nu United-spillerne en landsholdspause, inden holdet får besøg af et sprudlende Liverpool-mandskab på Old Trafford. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

United 2 point over stregen efter 1-0 nederlag på St. James Park

Næste artikel

Neville: United har taget et skridt bagud

ANNONCE