– David De Gea er verdens bedste.

Victor Valdes forstår godt, at han endnu ikke har spillet en kamp for Manchester United, når det er De Gea, der er foran ham i køen. Faktisk er spanieren ikke i tvivl om, at Uniteds nr. 1 er den bedste i verden.

Livet som reservemålmand kan ikke være nemt, da det er den position, der er mindst rotation på. Victor Valdes har affundet sig med, at han sidder på bænken, når De Gea præsterer, som han gør i øjeblikket.

– Jeg venter på min mulighed for at spille, det er derfor, jeg arbejder hårdt til træning, men i øjeblikket spiller David på et meget, meget højt niveau. Jeg kan høre fansene synge om ham, så jeg er sikker på, at de også er glade for de præstationer, han har leveret de sidste par sæsoner, udtaler spanieren til United Uncovered.

Når snakken går på, hvem der er den bedste målmand i verden, er det svært at komme udenom Manuel Neuer i Bayern München og Thibaut Courtois i Chelsea. Valdes er dog ikke i tvivl om, hvem der i øjeblikket er bedst.

– David er den bedste i min optik. Jeg ser ham træne hver dag, og jeg ser hans kampe hver weekend, hvor hans præstationer i øjeblikket er fantastiske. I hver kamp leverer han redninger, der hjælper holdet, så jeg er meget glad på hans vegne.

Victor Valdes skiftede i januar til United, hvor han altså stadig venter tålmodigt på sin debut.

Forrige artikel

- Sæsonen kan blive afgjort i den næste måned

Næste artikel

Young: Det var vist bare et slag

ANNONCE