Darmian vil blive på Old Trafford

Aviserne har flere gange sendt Matteo Darmian væk fra United, men står det til italieneren selv, vil han helst blive på Old Trafford.

Italienske Matteo Darmian har han en spøjs karriere i United. Louis van Gaal hentede den 27-årige landsholdsspiller til United sommeren 2015, og Darmian startede sæsonen som lyn og torden på højreback.

Siden gik det lidt ned af bakke for Darmian, og i sommers sendte rygtebørsen ham flere gange væk fra Old Trafford, da Jose Mourinho angiveligt ikke var fan af Darmian.

Men efter en sløv start på efteråret, har Darmian tilsyneladende overbevist Jose Mourinho om sine evner. På det seneste har han i hvert fald spillet sig ind som det der kan ligne et førstevalg på venstreback.

– Jeg spiller for en af verdens største klubber. Jeg ser transferrygterne, men ved ikke noget om det. I øjeblikket er intet af det korrekt. Jeg fortsætter mit arbejde, og ønsker at blive her. Manageren har mange gode spillere, og skal tage nogle beslutninger. Somme tider er jeg på holdet, andre gange er jeg udenfor truppen. Men jeg arbejder hårdt på at få chancen

– Jeg er naturligt højreback, men kan også uden problemer spille i venstre side. Jeg har spillet der i de seneste kampe, og føler mig godt tilpas på den position, siger Matteo Darmian i følge Metro.

Forrige artikel

- Valencia har været fænomenal

Næste artikel

Rygte: United jagter Brahimi

ANNONCE