Darmian tror på United-fremtid

Matteo Darmian insisterer på, at det er for tidligt at pakke kufferten og søge ny græsgange trods begrænset spilletid under Jose Mourinho.

Jose Mourinho har tydeligvis valgt Antonio Valencia som sin foretrukne højreback, men det afholder ikke Matteo Darmian fra at knokle for sin chance.

– Jeg har læst rygter om, at Mourinho vil sælge mig, men jeg tror ikke på det, siger Matteo Darmian til det italienske medie Calciomercato.

– Jeg fortsætter med at arbejde hårdt, så træneren står over for et svært valg, når han skal stille hold. Det er alt for tidligt at tænke på transfervinduet. 

Mediet spår et tidligt exit for italieneren, der blandt andre har vækket Inter Milans interesse, Jose Mourinho skulle allerede have blokeret et muligt januar-skifte, idet Antonio Valencia har pådraget sin en drilsk skade på armen.

Manchester United betalte 12,7 millioner pund for den 26-årige landsholdsback i 2015 med Louis van Gaal i spidsen, og italieneren nåede at spille 39 kampe under hollænderen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Ronaldo blev præsenteret for United-spillere efter famøs træningskamp

Næste artikel

Fellaini vender tilbage fra landsholdslejr

ANNONCE