Dagens karakterbog: Ringe, ringe United

Det var vilje til forskel efter, at United ellers havde bragt sig planmæssigt foran.

Allerede nedrykkede Huddersfield virkede langt mere opsatte end United, der stadigt havde noget at spille for i forhold til Champions League, da Tottenham i går smed point.

David de Gea – 4
I to situationer i første halvleg skulle spanieren være klar, og det var han. Kunne ikke gøre meget på Huddersfields mål, der kommer efter en fejl fra Luke Shaw.

Ashley Young – 3
Det må være i mangel af bedre, at den rutinerede englænder bliver ved med at starte. Kommer til gode muligheder for indlæg, men han rammer nærmest altid en Huddersfield-spiller først. Dødboldene er endnu værre.

Victor Lindelöf – 4
Svenskeren gjorde ikke det store væsen af sig. Lavede ingen større fejl, og var god på bolden.

Phil Jones – 2
Kostede ikke nogle mål, men det kunne han ligeså nemt have gjort. Har tre opspilsfejl, der ligeså godt kunne have resulteret i mål. Men De Gea og et par andre holdkammerater redder forsvarsspilleren.

Luke Shaw – 3
Ser utrolig skidt ud på Huddersfields mål og virker generelt tung. I første halvleg er det i venstrebackens forsvarsside, at United har deres problemer. Måske, han trænger til ferie.

Scott McTominay – 6 (Kampens spiller)
Scorer Uniteds mål, viser god energi, vinder sine dueller. Desværre, er der ikke mange af holdkammeraterne, der følger skottens eksempel. Uniteds bedste de seneste to måneder.

Nemanja Matic – 3
Endnu en dårlig indsats af Uniteds rutinerede serber. Skiftet ud tidligt i anden halvleg.

Paul Pogba – 3
Laver flere gode ting i første halvleg samt nogle gode, dybe løb. Falder meget med holdet i anden halvleg.

Alexis – 5
Efterlader et bedre indtryk end meget længe, indtil han efter en lille time må forlade banen med en skade. Megen energi, med i meget, men den sidste aflevering bliver sjældent helt god.

Marcus Rashford – 3
Er noget egentligt lykkes for angriberen siden den magiske aften i Paris?

Juan Mata – 4
Er tæt på at fordoble Uniteds føring i første halvleg. Ellers er det ikke meget, vi ser til spanieren.

Tahith Chong – 5
Det er for det meste en svær opgave for en ung spiller at komme ind i en fodboldkamp. Man skal finde sin plads, og det hjælper godt nok ikke Chong, at holdkammeraterne ikke ligner nogle, der gider kæmpe for sagen. Utaknemlig opgave

Ander Herrera – 5
Viser lidt energi og lederskab efter sit indhop, men det er også det.

Diogo Dalot – UB

 

Forrige artikel

United skuffer - igen - stort

Næste artikel

Neville kritiserer United-spillerne: Det er ikke et hold

ANNONCE