Cristiano Ronaldo efter Villarreal: Jeg har savnet Manchester United

Cristiano Ronaldo var efter gårsdagens kamp ude at sige tak til klubbens fans for den stemning, de skabte på Old Trafford i går.

Cristiano Ronaldo blev i går matchvinder for Manchester United, da han i tillægstiden sparkede United i front til Old Trafford-publikummets store begejstring. 

Efter kampen havde Ronaldo da også kun rosende ord til overs for klubben og dens fans. 

– Det her er grunden til, at jeg kom tilbage – Jeg har savnet den her klub meget, fortalte Ronaldo til BT Sport med henvisning til den støtte, han modtager fra United-fansene.

– Jeg vil gerne sige tak til alle fansene – ikke kun for at støtte mig, men for at hjælpe hele holdet, hvilket bliver utroligt vigtigt i denne sæson, uddyber Ronaldo.

Senest Cristiano Ronaldo var i Manchester United, blev det til adskillige trofæer, og den tendens ønsker Ronaldo selvsagt at fortsætte på bagkant af gårsdagens sejr. 

– Jeg har lavet historie med den her klub, og jeg ønsker at gøre det igen, fastslår han.

Gårsdagens sejr var en vigtig en af slagsen for Manchester United. Det pointerede portugiseren også efter kampen.

– Det var en vigtig sejr. Hvis ikke vi havde fået de tre point i dag, ville det have været svært at gå videre i turneringen, fortæller Ronaldo og fortsætter:

– Nu er alt muligt, og alt er åbent, og vi tror på, at vi kan gå videre.

Cristiano Ronaldo spillede i går sin Champions League-kamp nummer 178. Dermed passerer han Iker Iker Casillas’ 177 kampe, og Cristiano Ronaldo er dermed den spiller, der har spillet flest Champions League-kampe overhovedet. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Solskjær kalder De Gea for “verdens bedste” efter pragtpræstation

Næste artikel

Podcast: Sejr i Fergie-time, Ole-skepsis og Everton-optakt

ANNONCE