Corona: Premier League-spillerne bør gå ned i løn, siger sundhedsminister

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Corona: Premier League-spillerne bør gå ned i løn, siger sundhedsminister

03 april, 2020 - 13:26
Fodboldstjernerne bør løfte en del af samfundsansvaret og acceptere at de ikke skal have fuld løn, mens at coronapandemien lægger stadions øde. Det siger Storbritanniens sundhedsminister Matt Hancock. Spillerforeningen PFA tøver.

Lidt tumult under træningskampen ©Getty

Premier League-klubber som Tottenham, Newcastle, Bournemouth og Norwich vil benytte sig af den britiske, økonomiske hjælpepakke for at betale deres mange forskellige medarbejdere. Imens hæver managers og spillere stadig 100.000 pund om ugen. 

Det hænger ikke sammen, mener Storbritanniens sundhedsminister Matt Hancock. Derfor opfordrede han torsdag de profesionelle fodboldspillere til at ofre noget af deres løn på at få fodboldklubberne helskindet gennem coronakrisen. 

- Taget de ofre i betragning, som manger folk laver, så kunne Premier League-spillerne godt give et bidrag, udtalte Hancock på regeringens pressemøde torsdag ifølge BBC. 

De professionelle fodboldspilleres fagforening, PFA, medgiver, at klubbernes øvrige ansatte - stadionmedarbejdere, administrative medarbejdere, rengøringspersonale, kantinefolk, etc. - også er vitale.

- Vi er klar over, at der er en folkestemning omkring, at spillerne skal betale de øvrige medarbejderes løn. Men vores nuværende position er, at hvis klubberne har råd til både at betale spillere og øvrige ansatte, så skal de selv stå for det, lød det fra PFA torsdag. 

- Vi accepterer fuldt ud, at spillerne skal være fleksible og bære deres del af ansvaret for Covid-19, hvis vi skal sikre klubberne på langt sigt, tilføjede PFA. 

Torsdag var dødstallet i Storbritannien som følge af coronapandemien 2921. 

Manchester United og Manchester City har i fællesskab doneret 100.000 pund til bekæmpelse af corona i Manchester. 

Leeds Uniteds spillere har frivilligt meldt sig til at gå ned i løn, og Bournemouth-manager Eddie Howth tog et frivilligt lønhug i onsdag. Andre steder i Europa bliver der allerede gjort mere; FC Barcelona og Atletico Madrids spillere er gået 70 procent ned i løn, og Juventus har frosset spillernes og managerens løn de næste fire måneder. 

Hvornår fodboldspillerne skal på arbejde igen, aner ingen. Onsdag udsatte UEFA alle deres cupturneringer på ubestemt tid, og Premier League forventes at komme med en ny udmelding fredag den 3. april, efter alle 20 klubber har været i videomøde sammen. Pt. står Premier League til at starte igen den 30. april, men det forventes at blive udskudt yderligere. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Køb din trøje her og støt OldTrafford.dk