Coquelin: Vi skal vinde disse typer kampe

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Coquelin: Vi skal vinde disse typer kampe

26 februar, 2016 - 22:41
Arsenals franske midtbanespiller mener, at det ville være en stor sejr for Louis van Gaal og Manchester United at slå Arsenal også selvom det er på Old Trafford.

Francis Coquelin ©Getty

Arsenals midtbaneslider Francis Coquelin imponerede alt og alle i sidste sæson, efter han kom tilbage fra en låneaftale hos Charlton Athletic. Han har før fået store roser af Arsene Wenger for sin høje arbejdsmoral, og blandt andet derfor forventes han også at være at finde i søndagens startopstillinger på Old Trafford.  

Selvom Arsenal i midtugen tabte til Barcelona i Champions League, ser den 24-årige franskmand frem til mødet med Manchester United søndag, og er sikker på, at hans hold vil være klar til at få de tre point med hjem til Emirates. Det siger han til Arsenal.com.

- Det har været en vanskelig sæson for Manchester United, men i kampe som denne ved vi, at de stepper op, fordi alle elsker disse kampe. Det ville være en stor sejr for dem at slå os, men vi er klar.

- Vi slog Leicester og jeg tror, at hele holdet er bevidst om, at hvis vi vil vinde titlen skal vi også vinde kampe mod de her slags hold. Manchester United er altid et godt hold også selvom de er inde i en dårlig periode med mange skader, så har de stadig et godt hold.

- Vi har lige slået holdet i toppen af ligaen og vist at vi kan gøre det godt og sikre os titlen, når det hele skal afgøres i slutningen af sæsonen udtaler Francis Coquelin til Arsenals hjemmeside.

 Manchester United mandskabet lider af rigtig mange skader af vigtige spillere, men det har derimod givet chancen til mange unge spillere, som Louis van Gaal ikke har været bange for at bruge.   

- Sidste år tabte vi ikke til dem på udebane. Vi har vist, at vi kan gøre et eller andet ved dem på udebane. Vi vandt over dem på udebane i FA Cuppen og spillede uafgjort i ligaen. Vi kommer til at tage til Manchester med meget selvtillid efter sidste år.

Det er to hold, der generelt har mange spillere på skadeslisten og det er da også en skadesramt Manchester United trup har med to sejre i træk fået en del selvtillid og er klar til at tage kampen op imod et godt spillende Arsenal mandskab, der kæmper for førstepladsen i Premier League.

Kampen mellem de to giganter kan ses på TV3 sport 2 og Viaplay klokken 15.05   

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her