Cleverley tæt på Everton

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Cleverley tæt på Everton

02 juni, 2015 - 12:33
Engelske Tom Cleverley forhandler med Everton om et skifte, og en aftale skulle være nært forestående, skriver SkySports.

Tom Cleverley under sit udlån til Aston Villa ©Getty

Midtbanespillerens kontrakt med Manchester United udløber i næste måned, og han kan derfor frit skifte. Et skifte til Aston Villa, hvor han har været på lejekontrakt i denne sæson, har også været på tale, men det skulle altså være Everton, der lader til at trække det længste strå.

Det stod sidste sommer klart, at Manchester United ikke ønskede at beholde Cleverley, da han blev tilbudt til en række engelske klubber, og han er da heller ikke blevet tilbudt en forlængelse af sin kontrakt med klubben.

Englænderen har i denne sæson spillet 38 kampe og scoret tre mål for Aston Villa, og han har haft en stor medvirken i, at klubben reddede livet i Premier League.

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19