Chong og Greenwood vinder priser til Players Award

Manchester United holder her til aften deres årlige award-show. I den forbindelse har Tahith Chong og Mason Greenwood vundet prisen som henholdsvis årets spller på U23-holdet og U18-holdet.

United har ikke leveret gode resultater denne sæson, men dette har ikke afholdt klubben fra at afholde sit årlige award-show. I den forbindelse skal der kåres en række priser til nogle spillere. 

De første priser er allerede blevet kåret. Her har Tahith Chong vundet prisen som årets spiller på reserveholdet, og Mason Greenwood har vundet prisen som årets spiller på U18-holdet.

Tahith Chong har præsteret at blive delt topscorer for U23-holdet og få debut for førsteholdet i denne sæson – og så er han den første spiller siden Guiseppe Rossi, der vinder U18-prisen efterfulgt af U23-prisen året efter. 

Mason Greenwood starter med U18-prisen, men kan til gengæld glæde sig over, at han har scoret 30 mål fordelt på de forskellige ungdomshold, og at han også har fået debut for førsteholdet – i en alder af bare 17 år. 

Begge de to akademispillere forventes at få en rolle i årets sidste Premier League-kamp mod Cardiff. 

Forrige artikel

Butt roser unge Chong

Næste artikel

Luke Shaw er årets spiller i Manchester United

ANNONCE