Chelsea venter i næste runde af Carabao Cup

United har trukket Chelsea på udebane i Carabao Cups fjerde runde. Kampen spilles sidst i oktober.

Umiddelbart efter Uniteds straffesparkssejr over Rochdale onsdag aften blev der trukket lod til næste runde i Carabao Cup eller EFL Cup, som den også hedder.

Her møder Ole Gunnar Solskjærs mandskab på papiret væsentligt hårdere modstand, da holdet skal en tur på Stamford Bridge, hvor Chelsea tager imod.

Fjerde runde i turneringen afvikles i ugen, der begynder med mandag den 28. oktober.

De to hold mødtes også i sæsonens allerførste ligakamp, hvor United på Old Trafford vandt med hele 4-0. Til gengæld cruisede Chelsea videre i Carabao Cup med en 7-1-sejr over Grimsby fra League 2, mens de rødklædte sled sig videre efter straffesparkskonkurrence mod Rochdale fra League 1. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Gravøls-stemning præger denne onsdag aften

Næste artikel

Pereira tror på sejr mod Chelsea i liga-cuppen

ANNONCE