Cavani er ny United-spiller

Manchester Uniteds transfer deadline-kabale er ved at gå op. Klubben har netop præsenteret Edinson Cavani som ny spiller i klubben.

Der er travlt i den røde del af Manchester her til aften. Nu melder klubbens officielle hjememside, at Edinson Cavani er ny spiller i klubben.

Den 33-årige uruguayaner skifter til klubben på et et-årig aftale med mulighed for en forlængelse på yderligere et år. 

Cavani har scoret 341 mål på klubniveau, siden han kom til europæisk fodbold i 2007. Derudover står han noteret for 116 oprædener for Uruguays landshold, hvori det er blevet til 50 scoringer.

Ifølge rygterne vil Cavani overtage det berygtede trøjenummer 7 i United.

Cavani fortæller følgende til manutd.com:

– Manchester United er en af de største klubber i verden, så det er en stor ære at være her. Jeg har arbejdet hårdt, mens jeg har været væk, og jeg føler en trang til at konkurere og repræsentere en utrolig klub.

– Jeg har spillet foran nogle passionerede fans i løbet af min karriere, og jeg ved, at det vil være det samme i Manchester. Jeg kan ikke vente med at opleve Old Traffords atmosfære, når det igen er sikkert for fansene at vende tilbage.

– Jeg ser frem til at fortsætte min lille historie inden for fodbold, og jeg ved, at mit fokus vil være det samme som altid – arbejde, arbejde, arbejde.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

United bekræfter, at Amad Diallo skifter til januar

Næste artikel

Officielt: Pellistri sidste nye United-spiller

ANNONCE