Casey Stoney cheftræner for kvindeholdet

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Casey Stoney cheftræner for kvindeholdet

08 juni, 2018 - 15:48
United har i dag ansat Casey Stoney som cheftræner for klubbens nystartede kvindehold.

Old Traffford ©Getty

36-årige Casey Stoney er ny cheftræner for klubbens bedste kvindehold, som starter op efter sommerpausen. Klubben har de seneste år været under pres fra flere sider, da United som en af de få store klubber i England ikke har haft et kvindehold.

Det er nu ændret, og for få uger siden kom licensen og dermed godkendelse til at være med i de professionelle rækker igen på kvindesiden. På ungdomsfronten har United i en årrække været førende, u16-holdet vandt i foråret ligaen og flere engelske landsholdsspillere er kommet igennem Uniteds akademi.

Casey Stoney har spillet for blandt andet Arsenal, Chelsea og Liverpool, ligesom hun har hele 130 landskampe på sit cv, som også tæller 12 større trofæer.

- Ansættelsen af Casey viser den motivation vi har på at lykkes med det her projekt. Hendes kæmpe erfaring dels som spiller og dels som træner, samt hendes store vindermentalitet gjorde, at hun skilte sig markant ud fra de andre kandidater, lød det fra Ed Woodward i forbindelse med præsentationen af den nye cheftræner.

Casey Stoney har netop færdiggjort sin træneruddannelse, og har senest været assistent for Phil Neville på det engelske kvindelandshold. Hun ser naturligvis frem til at starte i jobbet, og føre Uniteds kvindehold frem i verden.

- Jeg er glad for at have tilsluttet mig United, der er verdens største klub. Det at kunne være med til at bygge det hele op, spillestilen, filosofien og så videre, er en kæmpe udfordring og ære for mig. Mit mål er, at få det her hold til at vokse, så alle små piger i verden vokser op og drømmer om at spille for United, fordi det er verdens mest succesfulde klub på kvindesiden, lød det fra Casey Stoney i følge manutd.com.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk's podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford

Bliv klædt ordentligt på til 2017/18 sæsonen!

Hjemmetrøje

Udetrøje

Udetrøje