Carrick stopper til sommer

Michael Carrick trækker sig tilbage fra fodboldbanen, når denne sæson slutter. Det siger United-manager Jose Mourinho, der også afslører, at den nuværende kaptajn bliver en del af trænerstaben.

Den engelske midtbanespiller har ikke optrådt i den røde Manchester United-trøje, siden han begyndte at få hjerteproblemer. Og nu bekræfter Jose Mourinho, at Michael Carrick er igang med sin sidste sæson som professionel fodboldspiller. 

Det skriver både Sky Sports, The Sun og en række andre engelske medier. 

Ifølge Mourinho er klubben meget glade for, at den femdobbelte Premier League-vinder vil tiltræde i trænerteamet, når hans kontrakt udløber til sommer. 

– Jeg tror, det er en god beslutning for ham, samt en god beslutning for holdet, siger den portugisiske manager. 

Michael Carrick blev hentet af Sir Alex Ferguson tilbage i 2006. Siden har han vundet alt, hvad der er at vinde som Manchester United-spiller. I sommer fik han desuden sin testimonalkamp på Old Trafford. 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Burnley

Næste artikel

Snæver United-sejr i Burnley

ANNONCE