Carrick hylder ‘unikke’ Lingard

Michael Carrick har altid troet på, at Jesse Lingard havde, hvad der skulle til for at slå igennem for både United og Englang, som han viser nu.

I øjeblikket har Jesse Lingard en vigtig rolle i Englands bestræbelser på at få en flot VM-slutrunde. Offensivspilleren bygger videre på sin fine form i United-trøjen, og har indtil videre scoret et enkelt mål ved slutrunden i Rusland.

At Lingard topper i øjeblikket er ikke overraskende for den tidligere United-anfører Michael Carrick, der længe har været overbevist om Lingards kvaliteter.

– Jeg kan huske ham, fra da han rendte rundt som bare 15-årig på træningsanlægget. Han var ikke så stor, men man kunne se, han kunne noget på bolden, han bevægede sig godt, og var opmærksom på spillet.

– Det handlede om, han skulle bygge på fysikken og så give ham den tid, der skulle til. De trænere, der har arbejdet med ham, kan ikke få nok kredit for den måde, de har givet ham tid og udviklet ham på. Det arbejde ser vi frugterne af nu. Han har netop spillet sin bedste sæson, scoret mange mål og han er en vigtig spiller for os, siger Mourinhos nye assistent til manutd.com.

Jesse Lingard har spillet på forskellige positioner for både United og England, men de bedste præstationer har været i en 10’er lignende rolle.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

BBC melder om målmandsskifte i United

Næste artikel

Officielt: Johnstone skifter til WBA

ANNONCE