Carrick forklarer fravær

Michael Carrick har haft hjerteproblemer, der har holdt ham uden for truppen.

Michael Carrick har ikke spillet for Manchester United siden kampen mod Burton tilbage i september.

Det har længe været uklart, hvorfor Carrick ikke spillede og, hvad der holdt ham ude. Nu tager englænderen selv bladet fra munden.

– Jeg vil bare gerne klargøre min situation, da flere personer har spurgt mig om jeg er okay, og hvorfor jeg ikke har været klar de sidste par måneder, starter Carrick ud i et statement på sin Twitter.

– Efter en underligt følelse i anden halvleg i Burton kampen, tilbage i september, gennemgik jeg en række tests. Det viste sig at være grundet en irregulær hjerterytme, hvilket nu er blevet fuldt undersøgt, og jeg har været igennem en procedure kaldet hjerteablation.

– Jeg var nødt til stille og roligt at bygge på mens jeg blev fulgt nøje, men jeg har det fint nu.

– Jeg vil gerne forsikre alle om, at jeg er rask og er tilbage og træner hårdt med holdet. Jeg bygger på min fitness, og mit mål er at være tilbage snart.

– Tusind tak for jeres støtte, Michael.

En hjerteablation er et kirurgisk indgreb, hvor man gennem venerne indsætter et kateter tæt på hjertet, der modarbejder de irregulære hjerterytmer.

Ifølge Manchester Evening News satser Carrick på at være tilbage, så han kan spille den sidste gruppekamp i Champions League mod CSKA Moskva.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Brighton & Hove Albion

Næste artikel

WEEKENDTILBUD: Få 25% rabat på Manchester United gear

ANNONCE