Carrick bekræfter karrierestop

I dag har Michael Carrick bekræftet, hvad José Mourinho allerede har nævnt: at han stopper karrieren til sommer.

For en måneds tid siden udtalte José Mourinho, at Michael Carrick højst sandsynligt ville lægge støvlerne på hylden til sommer og fortsætte i en trænerrolle i klubben. 

Karrierestoppet har United-anføreren så bekræftet i dag, og han fortæller, at det er sandsynligt, at han fortsætter som træner i klubben.

– Om man vil det eller ej, så kommer der er tidspunkt, hvor kroppen fortæller dig, at tiden er inde til stoppe. Det er der, hvor jeg er nu. Og det må man bare acceptere, siger den mangeårige United-spiller.

Michael Carrick har ikke spillet så meget i denne sæson, da han fik problemer med hjertet i en ligacup-kamp mod Burton september. Anføreren håber nu, at han kan spille en rolle i resten af sæsonen. 

– Der var dage, hvor jeg tænkte, om det var det hele værd, om jeg ikke bare skulle stoppe. Men det gik hurtigt over. Nu vil jeg bare blive ved med at træne godt og så forhåbentlig få nogle kampe i foråret. 

Michael Carrick kom til klubben i 2006 og har siden spillet 463 kampe for klubben. Han har vundet alt, hvad der har været at vinde: Premier League(flere gange), Champions League, VM for Klubhold, Europa League, FA Cuppen og Liga Cuppen. 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Podcast: Liverpool & Sevilla-optakt

Næste artikel

Optakt: Kommer United i kvartfinalen?

ANNONCE