– Cameron har hvad der skal til

Arthur Albiston er begejstret for Cameron Borthwick-Jackson, der har det der skal til, for at blive en succes i United.

Få havde inden sæson regnet med, at Cameron Borthwick-Jackson ville få ret mange minutter på førsteholdet i denne sæson. Men den 19-årige Manchester-knægt har grebet chancen, efter Luke Shaw og Marcos Rojo har måtte se til fra tribunen med skader.

Og Borthwick-Jackson har gjort det glimrende i de ti kampe det pt er blevet til, siden hans debut den 7.november mod West Bromwich. En af dem der har noteret sig den unge backs talent, er Arthur Albiston, der selv har en fortid som back i United.

– Det er helt afgørende at introducere unge spillere på det rette tidspunkt. Der er mange, som kan blive slået ud af det, og være op til et år om at komme tilbage igen, mens andre aldrig kommer tilbage efter en dårlig oplevelse.

– Men Louis van Gaal havde ikke mange muligheder med Rojo og Shaws skader. Der er kæmpe forventninger og et stort pres i en klub som United, så det kunne være gået rigtig galt. Holdet har haft det svært mens Cameron har været med, men det har ikke gået ham på, og han virker til at være faldet til som en and i vandet, siger Arthur Albiston.

Senest spillede Borthwick-Jackson en glimrende kamp på Stamford Bridge mod Chelsea, hvor han i størstedelen af kampen havde godt styr på hjemmeholdets Willian. Men selv om starten har været positiv for talentet, der kom til United som 6-årig i 2003, advarer Arthur Albiston om, at der på et tidspunkt vil være en dyk i form. Det sker for alle unge spillere.

– Det er lidt nemmere for unge forsvarsspillere, for fansene forventer ikke de er matchafgørende med det samme, hvilket de måske forventer af de offensive. Cameron lader sig ikke gå på af noget, og det har hjulpet ham. Han er helt nede på jorden, spiller simpelt i starten og viser den defensive del af hans spil, og bygger så på offensivt. Han virker tilpas med dette niveau.

– Han vil på et tidspunkt møde modgang, alle unge spillere møder lidt modgang på et tidspunkt, siger Albiston i følge Manchester Evening News.

Forrige artikel

Lingard: Jeg vil bygge på

Næste artikel

Rio: Vælg Giggsy

ANNONCE