Büttner håber på spilletid i aften

Alexander Büttner fik chancen i første kamp i årets Capital One Cup, og hollænderen håber at få spilletid igen i aften mod Norwich.

United startede årets Capital One Cup med en sejr på 1-0 hjemme mod rivalerne fra Liverpool. I aften venter så Norwich, og selv om lodtrækningen kunne være bedre ser Alexander Büttner frem til kampen.

– Det er utroligt, det ser ud til at hver gang der er lodtrækning får vi en modstander fra Premier League. Men det er en god kamp for mig, jeg skal møde min gode ven Ricky van Wolfswinkel, vi spillede sammen da vi var mindre, men det er ved at være lidt tid siden vi mødtes sidst, siger Büttner til United Review.

United er så småt ved at finde formen, og vandt i weekenden med 3-2 hjemme mod Stoke. Aftenens kamp er ganske vist blot i den lille pokalturnering, men det betyder ikke noget for Uniteds hollandske back, der altid vil vinde titler.

– Som spiller vil du vinde alle kampe, alle turneringer, og derfor er denne turnering vigtig for os. Sejre giver en god følelse på holdet, og man ser frem til næste kamp. Forhåbentlig kan vi få endnu en sejr i aften, siger Büttner.

Forrige artikel

U17 på træningslejr i Slovakiet

Næste artikel

Fletcher takker for støtten

ANNONCE