Bruno om straffesparket: Det er ligemeget, hvem der scorer

Bruno Fernandes fortæller blandt andet efter aftenens kamp, at han er ligeglad med, hvem der scorer målene, efter han gav et hattrick væk ved at give straffesparket til Marcus Rashford.

Dagens mand i skysovs, Bruno Fernandes, scorede to mål i første halvleg, og kunne have fuldendt sit hattrick kort efter. Men portugiseren gav straffesparket, som ellers plejer at være en tjans, han selv har, til Marcus Rashford. Hvorfor? Det forklarer han selv:

– Selvfølgelig vil alle gerne lave hattricks. Men efter Premier League-kampen (mod West Brom, red.) lovede jeg Rashford, at han måtte tage det næste spark. Derudover er han en af turneringens topscorere, og det er ligemeget for mig hvem der sparker straffespark, så længe vi scorer, sagde Fernandes efter kampen.

Det er ikke tom snak fra Bruno Fernandes. I UTD Podcast sagde han selv “når de andre scorer, scorer jeg også” om netop en situation som denne. Han scorede også to andre flotte mål, og dem var han naturligvis også glad for. Specielt det første, som var en ægte screamer.

– Det (første, red.) var et rigtig godt mål. Jeg siger altid, at vi skal være klar på kanten af feltet efter hjørnespark, både for at stoppe kontraangreb, men også som her for at sparke på mål. Næste gang kan det være, at jeg skal lave et professionelt frispark og tage et gult kort, grinede Fernandes.

– Jeg synes, vi spillede rigtig godt i dag. Vi startede med den helt rigtige mentalitet, og den gode første halvleg var vigtig i forhold til at få de tre point. Vi er i en god position, men vi kan ikke slappe af. Vi har ikke så lang tid inden søndag, hvor vi har to kampe lige efter hinanden at koncentrere os om.

Kampen på søndag, som Bruno Fernandes taler om, er en udekamp mod Southampton, hvor det onsdagen efter gælder Paris-Saint Germain hjemme på Old Trafford.

 Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United storsejrede igen i Champions League

Næste artikel

Spillerkarakter: Bruno Fernandes stråler nok engang

ANNONCE