Blind: Martial har enormt potentiale

Daley Blind mener, at den unge franskmand har alt det, der kræves af en topangriber.

Han blev købt for et kæmpe beløb før denne sæson, og han har af den grund haft et stort pres hængende over hovedet, siden han trak den røde trøje over hovedet første gang. 

Flere gange har han vist sit kæmpe talent frem med flere flotte præstationer for Manchester United, men Daley Blind forventer, at der er meget mere i vente fra Martial. 

– Han er et kæmpe talent. Vi må ikke glemme, at han stadig er meget ung, men vi ser hver dag på træningsbanen, hvor meget han egentlig kan. Hvis han fortsætter med at arbejde ligeså hårdt som nu, så kan han blive en fremragende angriber, siger Blind ifølge Manutd.com

– Han er selvfølgelig meget hurtig, men han er også både stærk og afslutningssikker. Han har alt det, der behøves for at blive en af de bedste. Han arbejder også hårdt med sproget udenfor banen, hvor han gør store fremskridt, og så er han altid god til at joke med holdkammeraterne.  

Netop farten er en af Martials store forcer, og det burde kunne udnyttes endnu bedre end nu. Han tangerede Jamie Vardys fartrekord tidligere på sæsonen, hvilket altså gør ham til en af ligaens absolut hurtigste spillere. 

Næste gang Martial og resten af holdet skal i aktion, er på fredag, hvor Derby venter i FA Cuppen. 

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Mitten: Van Gaal lagde veto mod transfer

Næste artikel

Van Gaals fremtid er uvis

ANNONCE