Bilbao interesseret i at hente Herrera tilbage

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Bilbao interesseret i at hente Herrera tilbage

08 januar, 2019 - 13:13
Manchester Uniteds centrale midtbanespiller, Ander Herrera, har seks måneder tilbage af sin kontrakt. Nu skulle der angiveligt være interesse for spanieren fra en klub, der kender til Herrera særdeles godt.

Rashford sparker frispark ©Getty

Athletic Bilbao er interesseret i at hente Herrera tilbage til den baskiske klub, der huserer i La Liga. Athletic Bilbao var netop klubben, United hentede Herrera fra for godt og vel fire og et halvt år siden. 

Herrera bliver af mange omtalt som en spiller, der nyder at spille i United. Derfor skulle man umiddelbart tro, at han bliver svær at lokke væk fra Manchester. 

Alligevel kunne noget tyde på, at andre klubber begynder at se på muligheden for at hente spanieren kvit og frit til sommer, hvis ikke United vælger at forlænge hans kontrakt.

Skulle man tro Atheltic Bilbaos sportsdirektør, Rafael Alkorta, ser man nemlig på muligheden for at hente Herrera samt flere andre tidligere profiler "hjem". 

- Vi er interesseret i Javi Martinez, Ibai, Ander Herrera, Llorente (Fernando, red.). Vi er interesseret i dem alle, fortalte sportsdirektøren for nyligt til det spanske medie Cadena SER. 

Herrera har fået 16 kampe for United i denne sæson - fire af disse har været under Ole Gunnar Solskjær. Han har scoret to mål mod henholdsvis Southampton og Cardiff. 

Spanieren har indtil videre vundet Europa League, FA Cuppen og Liga Cuppen i sin tid i England.

Køb trøjen her