Bekræftet: Ole Gunnar tager over indtil sommer

Ole Gunnar Solskjær bliver caretaker resten af sæsonen med Mike Phelan som assistent.

Det blev næsten bekræftet sent tirsdag aften, men nu er den hvert fald helt officiel. Ole Gunnar Solskjær overtager søjlerne for Manchester United indtil sommer. 

Det bekæfter klubben på manutd.com, hvor det også fremgår, at den tidligere United-spiller og Sir Alex Ferguson-assistent Mike Phelan bliver assistent igen. Michael Carrick og Kieran McKenna beholder deres roller som assistenter.

Ole Gunnar Solskjær udtaler selv:
– Manchester United er i mit hjerte, og det er fantastisk at komme tilbage i denne rolle. Jeg ser meget frem til at arbejde med dette talentfulde hold, trænerne og alle andre i klubben.

Ed Woodward er også glad for, at Ole Gunnar Solskjær har takket ja til opgaven.
– Ole er en klublegende med stor erfaring både fra banen men også som træner. Hans historie i klubben betyder, at han lever og ånder for kulturen, og alle i klubben er glade for at have ham og Mike Phelan tilbage. Vi har fuld tillid til, at de kan forene spillere og fans i den sidste halvdel af sæsonen.

Det nye makkerpars første opgave bliver at få spillerne sat op til Cardiff-kampen i weekenden.

 

 

Forrige artikel

Solskjær til OT.dk i oktober: - Pogba er min favorit

Næste artikel

10 ting, du (måske) ikke vidste om Solskjær

ANNONCE