Ander Herrera har ifølge BBC-journalisten Simon Stone fortalt Paris Saint Germain, at han ønsker at skifte til den franske hovedstadsklub.
Spanierens kontrakt med United udløber denne sommer, og han udtalte selv i weekenden, at det ikke lignede, de to klubber var på en kontraktuel bølgelængde.
For et par uger siden kunne vi første gang berette om, at der var en mulig kontakt mellem PSG og Ander Herrera, der skiftede til United i 2014. Han har siden spillet 187 kampe og scoret 20 mål.
I aften spiller United og Herrera mod FC Barcelona i Champions League, mens Paris Saint Germain-spillerne må nøjes med at se kampen fra deres sofaer. Mon ikke Rashford sender dem en venlig tanke?