BBC: Daniel James skifter til United

BBC melder, at Manchester United har sikret sig Swanseas talentfulde kantspiller Daniel James, der ifølge mediet fuldender sit skifte til United i dag.

I flere uger har Manchester United været meldt tæt på købet af Swansea-kantspilleren Daniel James. Nu er transferen ifølge BBC stort set på plads.

Mediet melder nemlig, at United og Swansea er blevet enige om en pris på 18 millioner pund for 21-årige James, der er til lægetjek hos United i dag og ventes at fuldende sit skifte inden længe.

Daniel James er en hurtig kantspiller, der fik sit gennembrud for Swansea i 2018/2019-sæsonen, hvor han spillede 33 Championship-kampe, scorede fire mål og lavede ni oplæg.

 

Forrige artikel

OT.dk transferoverblik: United jagter Maddison, Meunier udtaler sig om sin fremtid

Næste artikel

Officielt: Daniel James skifter til United

ANNONCE