- Bare rolig, van Gaal vinder trofæer i United

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

- Bare rolig, van Gaal vinder trofæer i United

03 marts, 2015 - 19:31
Newcastles hollandske back Daryl Janmaat er ikke i tvivl; Louis van Gaal bliver en succes i Manchester United.

Louis van Gaal og Ryan Giggs ©Getty

Ikke alle har været lige imponerede af Louis van Gaals første tid i spidsen for United, men hos onsdagens modstander Newcastle findes en dedikeret fan af van Gaals metoder.

Den hollandske back Daryl Janmaat er urokkelig i sin tro på sin tidligere chef for Oranje.

- United har et fremragende hold med fantastiske spillere, og van Gaal er en fantastisk træner. Det eneste han mangler er tid, med tiden skal han nok vinde trofæer til United, siger en begejstret Janmaat til Shields Gazette.

- Han er en fantastisk træner, som har en fantastisk karriere bag sig. Jeg føler mig heldig over at have fået lov at arbejde med ham, og jeg har ikke et eneste dårligt ord at sætte på ham. Han er en af de bedste trænere, jeg nogensinde er stødt på, og det er stort at at få lov at komme så tæt på og se, hvordan han arbejder taktisk. Han har en løsning i alle situationer. 

Janmaat blev besejret 3-1 af læremesteren i de to klubbers første møde i december.