Bailly på krykker efter Spurs-kamp: – Det ser ikke godt ud, siger Solskjær

Den skadesplagede forsvarsspiller forvred sit knæ og måtte lade sig udskifte i træningskampen mod Tottenham. Klubben venter nu på en scanning.

Eric Bailly ser ud til igen, igen at have fået knæproblemer. Den ivorianske midterforsvarer har været hårdt ramt af skader i de seneste to sæsoner, og torsdag måtte han gå fra banen i pre-season-kampen mod Spurs, som United vandt 2-1. 

Efterfølgende blev han spottet på krykker, og manager Ole Gunnar Solskjær er heller ikke fuld af fortrøstning i et interview med MUTV efter kampen. 

– Det ser ud som om, at han har forvredet sit knæ. Nu venter vi på scanningerne, men ved første øjekast så det ikke for godt ud, siger Solskjær. 

Nordmanden må i forvejen undvære Phil Jones, som er småskadet. Men måske er der nye kræfter på vej til midterforsvaret. Ifølge mange kilder er Manchester United tætte på at sikre sig Harry Maguire fra Leicester for op mod 80 millioner pund. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Flere gode præstationer i ny preseason-sejr

Næste artikel

Podcast: Uniteds konkurrenter - Liverpool

ANNONCE