Bailly: Konkurrencen i forsvaret er vigtig

Eric Bailly har sammen med Phil Jones startet de fleste af kampene i denne sæson, men der er tæt konkurrence på pladserne, og der er kun en god ting, mener ivorianeren.

Inden denne sæson blev svenske Victor Lindelöf hentet til klubben, og selv om han ikke har fået meget spilletid på nuværende tidspunkt, er han med til at skærpe konkurrencen i det centrale forsvar. Her har Phil Jones og Eric Bailly indtil nu siddet solidt på de to pladser, mens Lindelöf og Chris Smalling fortsat må kæmpe for en plads blandt Mourinhos foretrukne. Snart bliver også Marcos Rojo en del af konkurrencen, når han vender tilbage fra sin skade. 

Den intense konkurrence er dog udelukkende en god ting, hvis man spørger Eric Bailly.

– Jeg mener, det er afgørende. Det er meget vigtigt for os unge spillere, så vi ikke slapper af, siger han til United Review, det officielle kampprogram.

– Vi bliver hele tiden nødt til at arbejde hårdt, fordi ellers griber en af de andre chancen og tager pladsen. Det er god konkurrence, det skaber en positiv stemning og hjælper holdet. Det er det, vi går efter, siger han.

Eric Bailly har oftest spillet sammen med Phil Jones i denne sæson, men i 4-1-sejren over CSKA Moskva spillede han med Lindelöf og Smalling i et tre-mandsforsvar, og samarbejdet var også i den kamp godt, mener han.

– Der er et godt forhold mellem Phil og mig og også de to andre forsvarere, selv om vi ikke har spillet så meget sammen endnu.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

McIlroy: Keane-afvisning gør stadig ondt

Næste artikel

Belgien og United i dialog om Lukaku-skade

ANNONCE