Bailly bakker Lukaku op

Den ivorianske forsvarsklippe følger i sporet på manager Jose Mourinhos og hylder Romelu Lukaku, efter at både fans og eksperter har kritiseret angriberen for hans nuværende form.

Vi er heldige at have ham på vores hold. Sådan siger Eric Bailly om holdets topscorer Romelu Lukaku, efter at belgieren har modtaget kritik for ikke at score i Manchester Uniteds seneste fem kamp.

– Han er en fantastisk spiller. Og han skal bare fortsætte med at gøre det så godt som angriber, som han gør, lød det fra Eric Bailly på pressemødet forude for Champions League-kampen mod Benfica. 

På pressemødet talte også Jose Mourinho, der i sidste uge kaldte Romelu Lukaku for “urørlig” på portugiserens hold. Det skete efter kampen mod Tottenham, hvor den tidligere Everton-spiller ifølge manageren skulle have været blevet udsat for buh-råb fra tilskuere på Old Trafford. 

Forskellige eksperter, herunder den tidligere Manchester United-legende Gary Neville, har desuden kritiseret Romelu Lukaku for ikke at levere i de vigtigste kampe. 

Det ændrer imidlertid ikke på, at den store angriber scorede 10 mål i sine første ni kampe for “de røde djævle”. Lignende er ikke set siden 1956, hvor Bobby Charlton scorede ni i ni kampe.  

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Podcast: Spurs, managers fra Ferguson-æraen & Chelsea optakt

Næste artikel

Neville forsvarer Mourinho

ANNONCE