Skotske Scott McTominay har overtaget Nemanja Matic’ plads på Uniteds midtbane hidtil i denne sæson. Det betyder, at den serbiske midtbanespiller endnu kun har fået ganske få spilleminutter, og det er han ikke tilfreds med.
– Træneren må stille det hold, han mener er bedst. Og hvis han ikke vinder, så er det ham, der bærer ansvaret, siger Matic ifølge Reuters.
Matic er i øjeblikket afsted med det serbiske landshold, hvor også kommentarerne stammer fra, og selvom det lyder, som om han ikke er tilfreds med sin træner, så insisterer han på, at han respekterer Solskjærs beslutninger.
– Jeg arbejder så hårdt, jeg kan, og jeg respekterer beslutningen. Nu er det op til mig at vise, han tager fejl, så jeg kan erobre min plads tilbage, siger han.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.