Avis: Welbeck har ingen fremtid under LVG

Manchester Uniteds lokale angriber Danny Welbeck kan være på vej væk. Ifølge The Daily Telegraph, så er angriberen i overskud under Louis van Gaal.

Alt i mens Manchester United-fans sukker efter forstærkninger, så melder den engelske avis The Daily Telegraph at klubben er interesseret i at skille sig af med Danny Welbeck.

Angriberen, der har to år tilbage af sin kontrakt, er ifølge avisen så langt nede på Louis van Gaals liste over angribere at han ikke skal forvente det store spilletid i en trup, hvor Wayne Rooney, Robin van Persie og – ifølge avisen – Javier Hernandez er foran ham.

Hernandez har ellers tidligere været meldt på vej væk fra klubben af selvsamme årsag, hvor især Daily Mail har skrevet om at mexikaneren ikke er i betragtning hos Louis van Gaal.

Ifølge Telegraph, så har de to London-klubber Tottenham og Arsenal allerede meldt deres interesse for den 15 millioner pund dyre angriber.

Forrige artikel

Det magiske nummer 7

Næste artikel

U21: Uafgjort mod Liverpool

ANNONCE