Avis: Darren Fletcher får lov til West Ham-skifte

Ifølge The Daily Telegraph så har Darren Fletcher fået lov til at forlade Manchester United på en fri transfer. West Ham er favorit som ny arbejdsgiver.

En 20-årig lang karriere i Manchester United lakker mod enden.

Ifølge avisen, så har Manchester United givet Darren Fletcher lov til kvit og frit at forlade klubben som tak for de to årtier i klubben.

Darren Fletcher gik ellers en lovende sæson i møde, da han imponerede på sommerens turné og efterfølgende blev udnævnt som viceanfører, men hen over efteråret er det kun blevet til 4 kampe fra start for den 30-årige skotte.

Flere klubber har eftersignende forsøgt at lægge billet ind på den tidligere skotske anfører, men efter at have fået lov til at skifte frit, så ventes West Ham United at blive Fletchers nye klub. Et skifte kan ske indenfor få dage.

Darren Fletcher har foreløbig spillet 342 for Manchester United.

Forrige artikel

Van Persie usikker på United-fremtid

Næste artikel

Victor Valdes fik debut i U21-triumf over ærkerivalerne

ANNONCE