The Athletic: Rashford forlader landsholdslejren

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

The Athletic: Rashford forlader landsholdslejren

25 marts, 2021 - 13:33
Ifølge The Athletic forlader Marcus Rashford Englands landsholdslejr på grund af en ankelskade.

Marcus Rashford på græsset ©Getty

Det var en humpende Marcus Rashford, man på video kunne se ankomme til St. George's Park, hvor Englands fodboldlandshold holder til. Den humpen skyldes den ankelskade, han pådrog sig i kamp for Manchester United for et par uger tilbage.

Og ifølge The Athletic er den skade så slem, at han ikke kan deltage i Englands tre kampe henover landsholdspausen, og kommer til at returnere tilbage til Manchester for at modtage behandling for sin skade.

Ifølge mediet er det Rashford selv, der insisterede på at tage afsted på landsholdslejr, mest af alt for at være en del af sammenholdet med truppen og deltage i holdmøder med landsholdet.

Marcus Rashfords skade skulle ikke være slem - hans vrid på anklen har ikke forårsaget ledbåndsskade - men alligevel har skaden, samt formentlig efterfølgende belastning i kampe for Manchester United, gjort, at han ikke kan spille i denne omgang for "Three Lions".

Marcus Rashford er dermed den anden Manchester United-spiller, der sendes hjem fra landsholdstjeneste grundet skade. Mason Greenwood måtte lide samme skæbne tidligere på ugen.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.