Andy Mitten: Hvor er lederne på Manchester Uniteds hold?

Seks forskellige spillere har båret anførerbindet i denne sæson, men ingen bærer holdet, som tidligere røde “captain fantastics” har kunnet. Manchester United-journalisten Andy Mitten giver sin mening til kende i en blog i South China Morning Post.

Efter lørdagns FA Cup-kamp mod Brighton langede Jose Mourinho ud efter flere af sine spillere – inklusive anføreren Antonio Valencia. Og i de to opgør mod Sevilla manglede Manchester United desperat en leder på banen. 

Udover ecuadorianeren har både Ashley Young, Paul Pogba, Chris Smalling, Zlatan Ibrahimovic og Michael Carrick ledt “de røde djævle” på banen i denne sæson. Men ingen af dem har vist styrke som fortidens anfører som Bryan Robsen, Roy Keane, Gary Neville, Nemanja Vidic og Rio Ferdinand. 

Sådan lyder det blandt andet fra sportsjournalisten Andy Mitten, som blandt andet har været redaktør for United-magasinet “United We Stand” siden 1989. I en ny blog på South China Morning Post sætter han spørgsmålstegn ved, hvem der kan tage ansvar som ledere i Uniteds nuværende trup. 

– Valencia er stadig en vigtig spiller, men på grund af hans alder må United snart kigge efter en ny anfører, skriver Andy Mitten blandt andet. 

– Dilemmaet er, om det er bedst at give det til en af de ældre spillere, gå med Pogba, som forhåbentlig finder niveau, eller med en anden, som sandsynligvis bliver i klubben i noget tid. Som eksempelvis Eric Bailly eller den hårdtarbejde Romelu Lukaku. En mand, som ofte er klar til at træde til for sine holdkammerater for holdets bedste. Og det må være det mindste, man kan forvente af en United-kaptajn. 

Oldtrafford.dk anbefaler, at du læser Andy Mittens blog her (bloggen er på engelsk): http://www.scmp.com/sport/soccer/article/2137852/no-obvious-candidate-wa…

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Engelske medier: Shaw forlader United til sommer

Næste artikel

United forlænger med Young

ANNONCE