Anderson stiller støvlerne på hylden i en alder af 31

Den tidligere Manchester United-spiller, Anderson, indstiller sin karriere.

Anderson har ifølge hans tyrkiske klubs direktør, indstillet sin karriere. Den tidligere publikum-favorit på Old Trafford flyttede i 2018 til Tyrkiet, for at spille for anden divisionsklubben, Adana Demirspor. Her spillede han sidste sæson blot 11 kampe. Forud for sæsonen var Anderson dog med på træningslejr, men altså ikke med i planerne for truppen.

– Anderson brugte træningspasset fint, men var ikke inde i planerne for truppen, udtaler Adana Demirspors direktør, Murat Sancak.

Brasilianeren havde op til sæsonen indgået en kontrakt, som var væsentligt mindre, end den han oprindeligt havde. Hans forrige kontrakt lød på 530,000 £, hvor den altså nu var reduceret til 177,00 £. Kontraktforringelsen kan skyldes at han har haft svært ved at spille sig på holdet. Den samba-glade Anderson vil dog fremover også være at finde i klubben.

– Anderson vil fortsætte med at arbejde i klubben. Jeg tror særligt, at han vil være god til vores udenlandske spillere.

Anderson kom til Manchester United i 2007, hvor han allerede året efter modtog den fornemme Golden Boy-pris. Han spillede otte år i den nordengelske klub og vandt adskillige trofæer med klubben. Her i blandt kan nævnes hans fire Premier League-titler og naturligvis Champions League-trofæet i 2007-08 sæsonen.

Han var dog ikke altid fast mand i klubben, hvilket skader desværre ofte satte en stopper for. Ikke desto mindre spillede han 181 kampe for United, i hvad der godt kan betegnes for en af klubbens mest succesfulde tider. Som spiller var han dynamisk og besad et godt overblik. Yderligere var han en humørbombe uden lige, og han sås ofte fjolle rundt sammen med Nani og Cristiano Ronaldo.

Siden hans skifte væk fra Manchester i 2015 er det gået stødt ned ad bakke. Fire klubber har den tidligere Golden Boy fået under bæltet, hvor han opnåede flest kampe for brasilianske Internacional (50 kampe).

Hans tyrkiske klub har planlagt en testimonial-kamp for ham d. 12 oktober mod Besiktas.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Chris Smalling: Jeg vil forbedre mig i Roma

Næste artikel

Truppen mod West Ham: Daniel James med igen

ANNONCE