– Anderson ikke stabil nok

Brasilianske Anderson er ved at være fortid i United, og det er primært grundet manglende stabilitet lyder det fra Gary Neville.

26-årige Anderson var udråbt til den næste Ronaldinho, da han i 2007 kom til United. Men den store hype har midtbanespilleren dog aldrig for alvor kunne leve op til. Skader, svingende form og blandende præstationer har kendtegnet Andersons karriere på Old Trafford.

Det er synd mener Gary Neville, der selv har spillet med brasilianeren. Han roser Anderson for at have et stort talent, og være skabt til de store kampe.

– Jeg har spillet med ham, og han har et enormt talent. Han havde nogle fremragende kampe, blandt andet på Anfield hvor han viste hvad han kunne i de store kampe. Han er en mand til de store opgør, fordi hans mentalitet passer til disse kampe, siger Neville.

Dårlig form og manglende kontinuitet

Men talentet rakte altså ikke for Anderson på Old Trafford. Han er tæt på et skifte hjem til Brasilien, hvor Internacional står klar med en aftale. Og i følge Gary Neville skyldes det primært manglende form og mangel på stabilitet, at Anderson aldrig for alvor slog igennem i United.

– Han har haft nogle gode kampe, men manglede kontinuitet. Han havde store kvaliteter, men var aldrig i form til at levere på et stabilt niveau uge efter uge i Premier League. Det er en skam, og jeg tror han vil se tilbage på karrieren i United med en smule skuffelse, skriver Neville i sin blog på Sky Sports.

Andersons højdepunkt i United-trøjen er uden tvivl triumfen i Champions League i 2008. 181 kampe har Anderson fået i United, men blot en enkelt optræden under van Gaal blev det til, for den karismatiske brasilianer.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Cambridge United

Næste artikel

Zaha om skifte: En drøm der går i opfyldelse

ANNONCE