Akademispiller skriver ny kontrakt og udlånes til Hull

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Akademispiller skriver ny kontrakt og udlånes til Hull

01 august, 2021 - 11:35
Solskjær har sikret sig endnu en mand til fremtiden, da 20-årige Di'Shon Bernard har skrevet under på en ny aftale, der går frem til 2026. I denne forbindelse udlånes han også til Hull City i den kommende sæson.

Di'Shon Bernard ©Imago

Ungdommen har været en drivende faktor, når Ole Gunnar Solskjær har skulle bygge en ny trup op. Og nu har nordmanden endnu en ungdomsspiller på vej mod førsteholdstruppen. 20-årige Di'Shon Bernard har senest været udlånt til Salford City, hvor han har imponeret og sikret Salford en flot ottendeplads. Det er ikke gået ubemærket hen, og United har derfor valgt, at give ham en ny kontrakt varende til 2026.

Den unge centerback har også fået sikret sig endnu et år med spilletid, da han, i forbindelse med hans nye kontrakt, er blevet udlånt til Hull i den kommende sæson. Bernard har allerede fået debut mod sine tidligere holdkammerater, da han spillede 90 minutter for Hull, da de vandt 2-0 mod Uniteds U23-hold lørdag formiddag.

Di'Shon Bernard har tørnet ud for de røde djævle siden han var 16 år, og det er blevet til en enkelt førsteholdskamp i Europa League mod Astana i 2019. Her fik Bernard dog en uheldig rolle, da han scorede et selvmål i Uniteds 2-1 nederlag.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.