Agent: Valdes bliver i United

Victor Valdes har været rygtet til tyrkisk fodbold, men den spanske målmand skal ingen steder, det slår hans agent nu fast.

De seneste uger har Victor Valdes været rygtet til tyrkisk fodbold, hvor specielt Antalyaspor og klubbens præsident har gjort tilnærmelser til den tidligere Barcelona-keeper.

Men nu slår den 33-årige målmands agent fast, Valdes skal ingen steder.

– Jeg er blevet kontaktet af flere personer fra Tyrkiet, med henblik på at forhandle om et skifte for Valdes. Men jeg har aldrig snakket med præsidenten for den nævnte tyrkiske klub. Jeg kender ham ikke, og jeg har ingen planer om at snakke med nogen, da min spiller ikke er interesseret i et skifte til Antalyaspor.

– Hans eneste ønske er at blive i Manchester United, hvor han har et år tilbage af kontrakten. Vi ser ingen grund til at forlade klubben, siger Gines Carvajal til AS.

Victor Valdes skrev under på en kontrakt med United i januar, og fik debut i hjemmekampen mod Arsenal, da David de Gea måtte lade sig udskifte. Herefter fik Valdes den sidste kamp i sæsonen, udekampen mod Hull City.

Netop David de Gea er rygtet væk fra United denne sommer, hvilket kan åbne for mere fast spilletid til Valdes. Og Gines Carvajal slår da også fast, at hans klient er glad for at være i United og vil kæmpe for at spille sig på holdet.

– United er blandt de to-tre bedste hold i verden. Victor ser frem til at kæmpe for en plad spå holdet i den kommende sæson, og hjælpe klubben så meget han overhovedet kan, siger Carvajal.

Forrige artikel

- United har fået Italiens bedste wing-back

Næste artikel

Schneiderlin og co. har været hos skrædderen

ANNONCE