Advocaat: Memphis er for god til at sidde på bænken

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Advocaat: Memphis er for god til at sidde på bænken

03 november, 2016 - 14:12
Fenerbahces træner, hollandske Dick Advocaat, synes, at Memphis Depay er for god til at være bænkevarmer i United.

Dick Advocaat ©Getty

Memphis Depay er ikke med i den trup, der er rejst til Tyrkiet, hvor United i aften møder Fenerbahce i Europa League. 

Generelt har det været langt mellem succeshistorierne for Memphis, siden han sidste år tog skiftet fra PSV Eindhoven til United. 

José Mourinho har kun brugt hollænderen sporadisk som indskifter i denne sæson, og spørger man Fenerbahces træner, hollandske Dick Advocaat - manden, der gav debut til Memphis i PSV - så skal det unge talent til at tænke over, hvad han får ud af sin karriere i United.

- Han har potentiale til at blive en god spiller, det kan man ikke tage fra ham. Men problemet er, at de (United, red.) har så meget kvalitet i truppen, siger Advocaat på pressemødet forud for aftenens kamp ifølge Sky Sports.

- For hans egen skyld er det vigtigt, at han kommer til at spille regelmæssigt. Ellers tror jeg, han er nødt til at finde en anden klub, for han er for god til at sidde på bænken. 

- Jeg tror stadigvæk på ham, han har den rigtige mentalitet, den rigtige indstilling, men de har så mange muligheder. Regelmæssig spilletid vil gavne hans udvikling.
 
United ligger på andenpladsen i gruppen med seks point i de første tre kampe. Advocaats tropper følger efter på tredjepladsen med fire point. Begge hold har dermed alt at spille for, når kampen sparkes igang i Tyrkiet kl. 19.00

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19