4. december: Rooney saksesparker Manchester-derby ind på listen

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

4. december: Rooney saksesparker Manchester-derby ind på listen

04 december, 2020 - 13:12
Vi kårer de 24 største kampe siden 2003 i årets julekalender, og i dag bliver fjerde låge åbnet.

Den 12. februar 2012 spiller Manchester United hjemme på Old Trafford mod lokalrivalerne fra Manchester City. Det er en råkold eftermiddag i Manchester, og stemningen er for en sjældent gang stor på det gamle stadion i den nordenglske bys gamle industrikvarter.

Senere i kampen vil tilskuerne på stadion og de millioner af TV-seere rundt omkring i verden se et mål, der har fået status som et af de mest ikoniske, der er scoret i Premier Leagues historie.

DELTAG I JULEKALENDERKONKURRENCEN

Selve kampen er præget af det, som alle gode derbyer er gjort af. Intens fight over hele banen af spillere der for alt i verden ikke ville tabe til dem på den modsatte del af banen. Og når man finder klip fra kampen, repræsenterer banens stand noget af det, jeg holder af ved fodbold:

Grøn de fleste steder men pletter særligt i felterne, hvor græsset er presset af meget trafik. Ganske ærligt og dejligt uperfekt,

Det var dog også en chancefattig kamp. Godt illustreret i The Guardians referat i kampen, hvor den altid legemligt skrivende Jonathan Liew ved Nanis føringsmål sent i første halvleg skrev: "Fra hvor jeg sad, føltes det som om banen var gjort 20 meter kortere i hver ende".

Men foran kom United ved portugiseren Nani efter hans flotte løb fra sin position på højrekanten fandt en aflevering fra Ryan Giggs, og siden kunne Nani i en fri position sparke bolden ind bag Joe Hart.

Anden halvleg fortsatte lidt i samme stil som første. Intenst og med forsøg på direkte spil. Det her var før Pep Guardiolas TikiTaka og OleBall, som betager seerne i dag.

Den lille spanier David Silva udlignede midtvejs i halvlegen på et forsøg, der blev afrettet af Edin Dzeko. 

Det store, mindeværdige øjeblik som løfter denne kamp ind på vores liste over de 24 største kampe siden 2003, er selvfølgelig Wayne Rooneys forrygende saksesparksmål, som han satte ind i den 78. minut.

Forhistorien er, at Rooney i efteråret havde fortalt Manchester United, at han ønskede at forlade klubben, som ifølge angriberen ikke matchede hans ambitioner. Forhold mellem Rooney, klubben og måske vigtigst klubbens fans led et alvorligt knæk.

Selvom den tidligere Everton-angriber senere skulle trække sin transfer reguest tilbage, så løb angriberen ind i en formkrise, som han faktisk først for alvor sparkede sig ud af den dag i februar.

Først lød der et suk på stadion, da Rooney var ved at miste bolden for United, der dog kom tilbage på de rødes fødder. Nani modtog bolden i højre side, og smækkede et indlæg mod feltet, der snittede en City-spiller.

Og det, der skete efterfølgende er jo som bekendt historisk. Rooney svingede uimodståeligt et saksespark afsted. Den kedelige onkel ved festbordet vil påpege, at Rooney rammer bolden på skinnebenet, men det ændrer ikke ved, at bolden fløj direkte i hjørnet.

Old Trafford, Sir Alex Ferguson og seere i hele verden sprang op af stolene, og så var Wayne Rooney tilbage i varmen hos mange Manchester United-fans.

Kampens resultat: Manchester United 2-1 Manchester City

Målscorere:
Nani, 41'
David Silva, 65'
Wayne Rooney 78'

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.