2. dec.: Nanis langskudsdrøn mod Spurs

Redaktionen på OldTrafford.dk bruger julen som undskyldning til at kåre de 24 bedste Manchester United-mål i vores hjemmesides levetid – altså siden år 2003. En umulig opgave. Men ikke desto mindre har vi gjort det, og i dag afslører vi det 23. bedste

Forestil dig, at du lige er blevet købt af Manchester United for en stor transfersum. Det er en af dine første kampe fra start. I møder Tottenham på Old Trafford, og I angriber ned mod Stretford End. Du napper bolden for næsen af Paul Scholes, der signalerer ”ro på” med sine arme og hænder. Men du er en 20 år gammel, flik-flak-akrobatisk gave til fodboldverdenen, tænker du, og Scholes kan rende dig. Så du skyder da på mål. Fra 27 meter. Og som det mest selvfølgelige i verden, ser du bolden tordne op i krogen, forbi Paul Robinson i målet. United vinder kampen 1-0, og du bliver matchvinder.

For Luis Nani er scenariet ikke noget, han behøver at forestille sig. Det skete. Den 27. august 2007, på hjemmebane mod Spurs, scorede portugiseren ikke blot sit første mål i United-trøjen – få måneder efter at han var blevet købt for 17 millioner pund i Sporting Lissabon. Han scorede også et af de bedste, vi har set fra hans fod, og introducerede i samme omgang sit saltomortale-show til Premier Leauge; et fejringsritual, der gav gode gamle Sir Alex Ferguson dårlige nerver.

Skotten bremsede akrobatikken, men Nani fortsætte med at score ”bangers”. I løbet af sine syv-otte sæsoner på Old Trafford scorede Nani så mange perler, at han kan lave en kompilationsvideo med egne mål og fortælle børnebørnene, at han var sin tids Péle. I løbet af december afslører vi, om flere af Nanis mål har sneget sig ind på listen over de 24 bedste United-kasser i Old Trafford.dk’s levetid.

Indtil da er der ikke andet for end at nyde langskudsdrønet. Nanis første mål – og et af de flotteste:

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Video: Se højdepunkterne fra 2-2-kampen mod Aston Villa

Næste artikel

The Athletic: United er fuldt tilfredse med Solskjær

ANNONCE